Forleden blev der uddelt priser i regi af Kerteminde Kommune. På nytårskuren blev to medlemmer af Kerteminde Cityforening hædret. Det er vi i foreningen utroligt stolte af.
🌟 Turismeprisen gik fortjent til Restaurant Rudolf Mathis – en sand Kerteminde-klassiker, som i 2025 kunne fejre 40 års jubilæum. Med sin helt unikke placering i havneindløbet og sit høje gastronomiske niveau har restauranten i årtier været med til at sætte Kerteminde på det kulinariske landkort. Ursula og Puk (fotoet) har igennem alle årene været hovedkræfterne bag succesen.
🌟 Erhvervsprisen gik til Anchor – Beer, Wine & Dine, som på bare et par år har været med til at skabe nyt liv på marinaen i Kerteminde – både sommer og vinter. Med innovation, mod og lokalt engagement har de gjort området til et levende samlingspunkt for både lokalbefolkningen og rigtig mange besøgende.
Et stort og meget velfortjent tillykke til begge prisvindere – I er stærke ambassadører for Kerteminde 💙👏